Shame-Attacks
- hvad er nu det?
Den amerikanske psykolog Pete Walker har specialiseret sig i senfølger efter følelsesmæssige svigt og traumer i opvæksten –som led i dette arbejde blev termen ”Shame-Attacks” dannet.
De fleste er bekendt med fænomenet panic attacks –på dansk: panikanfald. Hvad enten man selv har haft ét eller kender nogen der har. Panikanfald er pludselige og intense angstanfald med kraftige fysiologiske reaktioner som hjertebanken, åndenød, sveden og rysten m.m.
Shame attacks er en anden slags pludselige anfald –men hvor skam er den dominerende følelse. Mest typisk manifester det sig som et indvendigt kollaps hvor man pludselig hensættes til gamle følelser af skam afvisning, forkerthed og pinlig ydmygelse. Under et shame attack kan man føle sig modbydelig, uønsket, grim, dum, forkert. Det er en meget overvældende følelse som hensætter en person til følelsen af hvordan det føltes dengang i fortiden hvor man var udsat for afvisning, trusler eller ensomhed. Anfaldene igangsætter automatisk den instinktive kamp/flugt reaktion i krop og nervesystem.
Det mærkes som en isnende fornemmelse i maven, som en pil igennem hjertet, som en skamfuldhed og en parasit der gnaver sig fast og ikke vil slippe sit tag i én. I særligt stærke versioner som en følelse af ikke at kunne holde ud at være i sig selv eller at det hele falder sammen indeni. Anfaldene trigges ofte af ydre begivenheder eller samspil med andre mennesker, men kan også opstå på baggrund af negative tanker og grublerier.
Følelsesflashbacks
Shame attacks er én blandt flere former for følelsesflashback. Følelsesflashbacks kan også tage form hvor frygt, fremmedgørelse, vrede, sorg eller tristhed er den mest påtrængende følelse. Følelsesflashbacks forekommer efter vedvarende udsættelse for svigt (feks. at gå alene med svære følelser, blive ignoreret eller afvist af de nærmeste omsorgspersoner i opvæksten). Følelsesflashback adskiller sig fra de flashbacks der forekommer ved PTSD (Posttraumatisk belastningsreaktion), idet følelsesflashbacks ikke er ledsaget af indre billeder eller genoplevelse af et specifikt traume –det er i stedet en genoplevelse alene af følelsen af hvordan det vedvarende føltes dengang i fortiden.
Mange har ikke været klar over at der er et navn for det de oplever. Oftest har man måske bare følt sig forkert og tilskrevet det en slags dårligt selvværd. I min praksis oplever jeg ofte at personer der lider af disse shame-attacks, bliver utroligt lettede over at få sat et navn på disse overvældende, forvirrende og pinefulde anfald. Pludselig kan man bedre tage sig selv og det der sker alvorligt, når man begynder at forstå hvad der er på spil. At begynde at forstå hvad der sker, baner vejen for at begynde at takle det på en ny måde, det baner vejen for medfølelse med sig selv og genetablering af styrken til at forsvare sig selv imod fortidens luner. Det åbner muligheden for heling af sin integritet og værdighed som menneske.
Synlige og usynlige svigt
Det interessante er at følelsesmæssige svigt kan være meget usynlige – nogle opdager aldrig at de har lidt afsavn –måske har familien fungeret i de praktiske rammer; et sted at bo, nok mad at spise, tøjet blev vasket, der var råd til fornøjelser osv. – derfor er det ikke altid iøjenfaldende for én selv eller andre når det følelsesmæssige klima i hjemmet var usundt. Følelsesmæssige svigt kan foregå subtilt og derfor er det nogle gange svært at spotte hvis man har været udsat for dette. I andre tilfælde har der været svigt af en sådan natur at man slet ikke er i tvivl om at man er vokset op i en dysfunktionel familie. Der er selvsagt varierende grader af problematiske familieforhold –i nogle tilfælde kan familier fungere på nogle parametre, mens der i andre henseender opstår samspil som præger et barn negativt langt ind i voksenlivet.
Hvad stiller man op – hvordan kan man arbejde med dette?
Oplever man shame-attacks –hvad enten det er hyppigt eller kun engang imellem, er der hjælp at hente i terapeutisk arbejde. Der findes hjælpsomme strategier som kan gøre det lettere at håndtere disse anfald. Med øvelse kan de blive lettere at takle og episoderne kan aftage i styrke hen over tid. Psykolog Pete Walker har udarbejdet en brugbar huskeliste til både akut og langvarig håndtering af flashbacks. Listen er oversat til dansk af en anonym person og er gengivet herunder. Listen er oversat direkte fra den engelske originalversion.
Håndtering af følelsesflashbacks:
- Sig til dig selv: “Jeg har et flashback.” Et flashback fører os ind i en tidløs del af psyken, der føles ligeså hjælpeløs, håbløs og omringet af fare, som vi var i barndommen. De følelser og sansninger, du oplever, er fortidsminder, som ikke kan skade dig nu.
- Mind dig selv om: “Jeg er bange, men jeg er ikke i fare! Jeg er tryg nu, her i nutiden.” Husk, at du er i nutidens tryghed langt væk fra fortidens farer.
- Erkend din ret og dit behov for at have grænser. Husk dig selv på, at du ikke behøver at lade nogen mishandle dig; du kan frit forlade farlige situationer og protestere imod uretfærdig behandling. 10
- Tal beroligende til dit indre barn. Barnet har brug for at vide, at du elsker hende betingelsesløst – at hun kan komme til dig for trøst og beskyttelse, når hun føler sig fortabt og er bange.
- Dekonstruer evighedstænkningen. I barndommen føltes frygt og svigt endeløse – en mere tryg fremtid var utænkelig. Husk på at flashbacks ophører igen. Da de har gjort det mange gange før.
- Mind dig selv om, at du er i en voksenkrop med allierede, færdigheder og ressourcer til at beskytte dig med, som du ikke havde som barn. (At føle sig lille og skrøbelig er et sikkert tegn på at du er i et flashback)
- Før dig roligt tilbage i din krop. Frygt fører dig op i hovedet i bekymrede tanker eller i følelsesløshed og virkelighedsflugt/dissociation/dagdrømmeri.
- Bed nænsomt din krop om at slappe af. Mærk dig dine store muskelgrupper og opfordr dem blidt til at slappe af. (Strammet muskulatur, sender unødvendigt faresignaler til din hjerne.)
- Træk vejret dybt og langsomt. (At holde på vejret signalerer også fare på færde.)
- Tag det roligt. At skynde sig trykker på psykens panikknap.
- Find et trygt sted at slappe af og trøste dig selv: tag et tæppe om dig selv, kram en bamse, læg dig ned i et skab eller i et karbad, tag dig en lur.
- Mærk frygten i din krop uden at reagere på den. Frygt er bare en energi i din krop, der ikke kan skade dig, hvis du ikke løber fra den eller reagerer selvdestruktivt på den.
- Modstå den indre kritikers katastrofetænkning. (a) Brug tankestandsning til at stoppe dens overdrivelse af fare og behov for at kontrollere det ustyrlige. Nægt at skamme, hade eller svigte dig selv. Kanalisér vreden i dine angreb på dig selv imod urimelig selvkritik. (b) Brug tankesubstitution til at erstatte negative tanker med en husket liste med dine gode kvaliteter og gode resultater.
- Tillad dig selv at sørge. Flashbacks giver dig muligheden for at frigive gamle uudtrykte frygt-, smerte- og svigtfølelser, og til at anerkende – og derpå trøste – barnets fortidige oplevelser af hjælpeløshed og håbløshed. Sund sorg kan forvandle vore tårer til selvmedfølelse og vor vrede til selvbeskyttelse.
- Fremelsk trygge bekendtskaber og søg støtte. Brug tid alene når du har brug for det, men lad ikke skam isolere dig. At føle skam betyder ikke at du er skammelig. Lad dine nærmeste vide om flashbacks og bed dem hjælpe dig tale og føle dig igennem dem.
- Lær at identificere hvilke typer triggere, der fører dig til flashbacks. Undgå utrygge personer, steder, aktiviteter og triggende tankemønstre. Opøv dig i præventiv vedligeholdelse med disse trin når triggende situationer er uundgåelige.
- Find ud af, hvad det er, du har flashback til. Flashbacks giver dig mulighed for at finde ud af, anerkende og hele dine sår fra fortidige misbrug og svigt. De peger også på dine stadigt uopfyldte udviklingsbehov og kan give motivation til at få dem opfyldt.
- Vær tålmodig med en langsom bedringsproces. Det tager tid i nuet at blive fri for adrenalinsus, og betydelig tid i fremtiden for en gradvis aftagen af intensiteten, varigheden og frekvensen af flashbacks. Ægte bedring er en gradueret proces – ofte med to skridt frem og et tilbage. Dunk ikke dig selv i hovedet for at have et flashback.