Social angst

Social angst gør det vanskeligt at færdes i sociale sammenhænge hvor man frygter andre menneskers negative blik/negative bedømmelse. Et indre fokus på egen fremtræden og mulige fejltrin som man frygter at begå, hæmmer en naturlig tilstedeværelse blandt andre mennesker. Angsten kan for nogle optræde udelukkende i større forsamlinger, imens det for andre også gør sig gældende i mindre grupper eller ved én til én samvær.

Symptomer kan omfatte:

Hjertebanken, sveden, rødmen, rystende hænder, mundtørhed, frygt for at kaste op.

Undgåelse af de frygtede situationer skaber typisk problemer på en eller flere områder af ens liv f.eks. skole, job, vennekreds.

Terapi kan bidrage til at skabe klarere forståelse af de mekanismer der vedligeholder angsten og hvordan man kan opøve nye mønstre.

Selvkritik spiller ofte en vigtig rolle ved socialangst. Derfor er måden man ser sig selv, forstår sig selv, taler og tænker om sig selv på; alle vigtige brikker at få arbejdet med for at styrke kvaliteter som værdig medfølelse med sig selv, selvomsorg og sunde grænser.

    Svar på regnestykket: