Sensitive karaktertræk

Der er de senere år forsket en del i temperament og grundlæggende karakter træk. Den amerikanske psykolog Elaine Aaron er frontløber på dette felt og har sat fokus på særlig sensitivitet, som er et arveligt anlæg for en dybere bearbejdning af sanseindtryk og kognitiv bearbejdning. Forskning viser a 15-20 % af befolkningen besidder dette træk. Forskning på feltet er beskæftiger sig aktuelt med at undersøge hvordan forskellige arvelige anlæg bidrager til forskellige kombinationer af sensitive træk.

Særlig sensitivitet er kendetegnet ved dyb bearbejdning af indtryk (SPS -Sensory Processing Sensitivity). Mennesker med dette træk er ofte opmærksomme på nuancer både i omgivelsernes fysiske og følelsesmæssige miljø, har et rigt indre liv samt en dyb værdsættelse og evne til at blive bevæget af kunst og skønhed. Der kan være behov for at trække sig ved for intens eller langvarig aktivitet, ved tidspres og besvær med at præstere under observation. Livsforandringer kan påvirke dybt og beslutninger tager tid –alt sammen grundet en dybere bearbejdning og refleksion.

Der er samlet set tale om en større påvirkelighed -og dette på godt og ondt. Personer med særligt sensitive træk som samtidigt har haft en belastet eller mangelfuld støtte i opvæksten er mere sårbar for udvikling af psykiske udfordringer som feks angst og depression. Omvendt viser undersøgelser at personer med særligt sensitive træk som er vokset op med tilstrækkelig støtte og tryghed, opnår stor trivsel, robusthed og evne til at klare sig godt i livet fordi styrkerne ved det sensitive træk har fået optimale betingelser at udvikle sig under.

Særlig sensitivitet er en betegnelse for et grundlæggende karaktertræk og er ikke en diagnose. Indsigt i karaktertræk er relevant fordi forståelse for hvordan man fungerer som menneske skaber bedre mulighed for at forebygge mistrivsel og at fremme trivsel.

I et terapeutisk forløb kan du få hjælp til:

  • håndtering af angst, nedtrykthed/depression
  • at forstå din baggrund og dig selv i lyset af medfødt temperament og karaktertræk.
  • etablering af en livsstil der understøtter det sensitive træk og optimerer muligheder for at udleve dit personlige potentiale.

    Svar på regnestykket: