Panikangst

Panikangst er kendetegnet ved tilbagevendende, pludselige anfald af intens angst. Symptomer kan omfatte:

Hjertebanken, vejrtrækningsbesvær, sveden, rysten, mundtørhed, trykken for brystet, kuldefornemmelser, kvalme, uvirkelighedsfølelse

Man er typisk bange for at miste kontrollen, at dø eller at blive sindssyg eller bange for det stærke ubehag som følger med angstanfaldende. Angsten er ikke knyttet til specifikke situationer eller omstændigheder –den kan opstå både når man er alene eller ude blandt andre.

Terapi kan hjælpe til at få brudt angstens onde cirkel og at få set på hvilke temaer i ens liv der muligvis kræver opmærksomhed. Panikangst kan være udtryk for mistrivsel på forskellige områder af ens liv; måske får man påtaget sig for meget, befinder sig i en usund relation eller noget helt tredje.

I terapi kan du både få hjælp til at håndtere angst helt konkret og samtidig få arbejdet med din generelle livssituation.

    Svar på regnestykket: